Trænger du til at komme i form? Vil du være frontløber? Prøv eRoning!
Roning, jamen ! det er jo på vandet og om sommeren, tænker du.
Men faktisk er indendørsroning i romaskiner blevet en populær sportsgren, som kan dyrkes hele året. Det behøver ikke være svært at komme i form – heller ikke hvis man har ondt i knæet eller er travl familiefar eller -mor.
"Romaskinen er et super effektivt træningsredskab, fordi du får trænet hele kroppen – ben, ryg, arme, lunger og hjerne – mens du forbrænder rigtig mange kalorier, samtidig med at der er meget lav belastning på dine led," siger Anne Lolk Thomsen, som er instruktør på eRoning.dk i Dansk Forening for Rosport (DFfR).
Fællesskab og sved på panden
Roning – og rospinning - er sammen med langrend den sportsgren, hvor flest muskler bliver aktiveret. Vel og mærke uden at skaderne følger med. Det er hyggelig – og enormt effektiv - træning i fællesskab med andre, der har samme ambitionsniveau som dig selv.
Et træningspas varer ca. en time. Træningen bliver gennemført som et spinninghold med opkobling til dygtige eliteroere over nettet.
Prøvetræning og opstartshold
På vores Nybegynderprogrammer, bliver man guidet af nogle af Danmarks bedste og mest motiverende ro-instruktører. På den måde lærer man den rette teknik fra starten af, så man undgår skader, og man vil hurtigt opleve fremgang i form af fedtforbrænding, muskelopbygning og forbedret kondition.
Viborg ro- og kajakklub starter to nye hold
Vi tilbyder en introduktion til 199 kr for ugentlige træningspas frem til årsskiftet.
Sjov og hyggelig træning sammen med andre giver energi, lader batterierne op og gør dig glad!
Er eRoning noget for dig, så glæder vi os til at se dig en af dagene. Af hensyn til planlægning vil vi meget du tilmelder dig nedenfor.